Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Princip for undervisningens organisering

Formål 

At sikre en sammenhængende, inkluderende og faglig stærk undervisning, hvor alle elever trives og udvikler sig i et trygt og motiverende læringsmiljø. Undervisningen organiseres med udgangspunkt i Sulsted skoles værdier og tilrettelægges så både trivsel og faglig progression understøttes aktivt i hverdagen.  

Mål 

  • At alle elever får undervisning, der lever op til Folkeskolelovens krav og skolens værdigrundlag
  • At undervisningen organiseres fleksibelt og differentieret, så den tilgodeser elevernes forskellige behov og potentialer.
  • At samarbejdet mellem skole, hjem og eksterne aktører styrkes for at fremme elevernes læring og trivsel. 

Skolens opgave vedrørende undervisningens organisering 

Skolen følger minimumstimetallet jf. Folkeskoleloven og Aalborg Kommunes retningslinjer i forhold til undervisningstimetal og skoledagens længde   

Undervisningen organiseres med blik for tværfaglige forløb, temauger, projektarbejde og anvendelsesorienteret læring, hvor eleverne oplever sammenhæng mellem skolens fag og virkeligheden.   

Holddannelse anvendes fleksibelt og pædagogisk begrundet, både inden for og på tværs af klasser og klassetrin, for at styrke undervisningsdifferentiering og alternative fællesskaber.   

Skolen samarbejder med lokale kultur-, idræts- og erhvervsaktører som led i den åbne skole.   

Valgfag udbydes i overensstemmelse med elevernes interesser og skolens ressourcer, herunder samarbejde med UngAalborg.   

Specialundervisning tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og Aalborg Kommunes vision om stærke fællesskaber. På Sulsted Skole er specialundervisning både dannelsen af mindre hold for at styrke udvalgte faglige områder, og at klasseundervisningen planlægges differentieret. Skolen samarbejder med PPR om specialundervisning.   

Elevernes placering i klasser foregår med fokus på trivsel, læringsfællesskaber og hensyn til sociale og faglige balancer. Der tilstræbes at danne velfungerende klasser, hvor elevernes potentialer er ligeligt delt. Det er personalet på skolen, som danner klasserne og holdene på skolen.