Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Antimobbestrategi​ ​på Sulsted​ ​skole

Sulsted skoles formål er at skabe læringsmiljøer, som muliggør at alle
elever får passende faglige, sociale og personlige udfordringer. For at
mestre denne opgave, er det grundlæggende at eleverne oplever et trygt
og inkluderende skolemiljø. Elever, forældre og skolens personale er i
samarbejde forpligtet på at skabe et sådant miljø.
Hvad​ ​er​ ​mobning?
Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en
enkelt person fra et sted, hvor den pågældende person er tvunget til at
opholde sig.
Mobning er eksklusion fra fællesskabet - den kan være skjult eller
indirekte for andre, men konsekvenserne er synlige og mærkbare for
offeret.
Når der mobbes er der altid tale om en eller flere STÆRKE personer
imod en SVAG person - forholdet mellem mobber og offer er ikke
ligeværdigt.
Mobning er ikke drilleri, konflikter eller uenighed.
Der er mange måder at mobbe på, internettet, mobiltelefoner og
computere er nogle nye arenaer hvor mobning kan forekomme.
Når mobberi skal forebygges/forhindres kræver det en aktiv indsats fra
alle aktører omkring en klasse: forældre, elever og lærere.

Hvad​ ​gør​ ​vi​ ​på​ ​Sulsted​ ​skole?


På​ ​Sulsted​ ​skole​ ​arbejdes​ ​der​ ​præventivt​ ​med
mobning​ ​via
● Grundig information alle parter imellem.
● Læringssamtaler hvor den enkelte elevs daglige trivsel behandles.
● Trivselsperson som er tilknyttet skolens PLC, og varetager en
forebyggende og foregribende social indsats for skolens elever.
● Elevråd.
● Trivselsundersøgelse, som anvendes i det forebyggende arbejde.
● Venskabsklasser.
● Morgensamlinger for at styrke fællesskabsfølelsen.
● Individuelle samtaler med elever.
● Gruppesamtaler med klasser eller grupper af elever sammen med
trivselsperson.
● Trivselshold.
Hvis​ ​man​ ​har​ ​kendskab​ ​til​ ​eller​ ​oplever​ ​mobning
Mobning kan i nogle tilfælde være vanskeligt at få øje på.
Alle som erfarer, at mobning finder sted har derfor pligt til at gribe ind
eller søge hjælp - det være sig ansatte, forældre og kammerater.
Endvidere skal alle, som bliver mobbet sige det til en voksen.
I tilfælde af mobning skal skolens ledelse og trivselsperson orienteres.
Teamet omkring klassen skal i samarbejde med skolens ledelse og
trivselsperson beslutte, hvorledes der skal handles for at stoppe
mobningen.

Konkrete​ ​tiltag


● Teamet omkring klassen orienterer ledelsen og skolens
trivselsperson om mobningen.
● Den konkrete plan udarbejdes og igangsættes.
● Problemet kortlægges af klassens team eller trivselsperson for
klassen, en gruppe eller enkelt elev.
● Klassearbejdet iværksættes i samarbejde mellem team og
trivselsperson.
● Gennem øvelser og aktiviteter sættes der fokus på fællesskab og
trivsel.
● De involverede forældre kontaktes.
● Aftaler laves med forældre og børn.
● Klassens forældregruppe kan samles til forældremøde og
orienteres om, hvorledes skolen vil håndtere mobningen.
● Desuden indgås eventuelt aftaler med forældrene om, hvorledes
de kan bakke op om processen og nedbrydningen af klassens
“dårlige mønstre”.
Den​ ​digitale​ ​dimension
-​ ​en​ ​ny​ ​arena​ ​for​ ​mobning
Hvad​ ​forstår​ ​vi​ ​ved​ ​digital​ ​mobning?
Digital mobning forstås som krænkende, nedværdigende og
ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for.
For eksempel via sms eller på de sociale medier.
Strategi​ ​for​ ​digital​ ​mobning​ ​-​ ​på​ ​Sulsted​ ​Skole
I det daglige og øvrige arbejde med trivsel, har vi for øje at give eleverne
kompetencer til at færdes sikkert på nettet, og til at skelne mellem, hvad
der er i orden, og hvad der ikke er i orden i den digitale kommunikation.
Konkrete​ ​tiltag


Vi følger naturligvis vores antimobbestrategi – også når det
handler om konflikter i den digitale verden, og vi henter gerne hjælp og
vejledning fra SSP, hvis konflikten rækker ud over skolens rammer, eller
når vi oplever et behov for særligt tilrettelagt forebyggende forløb.
Strategi​ ​for​ ​digital​ ​mobning​ ​-​ ​i​ ​hjemmet
Når vi skal forsøge at undgå digital mobning har forældrene en
væsentlig rolle – ligesom samarbejdet mellem skole og hjem og
forebyggende forløb i undervisningen også er vigtige.
Vi har en forventning om, at I forældre også imødegår de
problematikker, den digitale teknologi har medført og hjemme
interesserer jer for jeres barns færden og aktivitet på nettet.
Barnets liv på nettet er en stor og betydningsfuld del af hans/hendes
virkelighed og skal tages lige så alvorligt som oplevelser og erfaringer fra
den fysiske verden. Det er derfor vigtigt, at I derhjemme taler
forebyggende med jeres barn om, hvilken slags opførsel, der er i orden
på nettet og hvilken, der ikke er.
Når I involverer jer i jeres barns internetvaner, kan I hjælpe barnet og
gøre dets færden på nettet mere sikker.

På følgende sites er der god information at orientere sig i:
Redbarnet
CFD


Handleplan​ ​til​ ​forældre
Hvad stiller I op, hvis jeres barn udsættes for digital mobning?
● Tal først og fremmest med barnet om, hvad der er sket.
● Få barnet til at vise dig sms'en/opslaget og tag om muligt et
screenshot.
● Tag kontakt til mobberens/mobbernes forældre, hvis det drejer sig
om nogle, I kender.
● Tag kontakt til skolen, hvis:
- Den digitale mobning er foregået i skoletiden.
- Den digitale mobning er foregået mellem to eller flere
klassekammerater.
- I har brug for vejledning (kontaktlærer, trivselsvejleder,
ledelse).

Hvis den digitale mobning er foregået eller opdages på skolen, følger vi
den handleplan der er for håndtering af mobning generelt, og som er
beskrevet her i vores trivselsstrategi.

Til​ ​elever

Mobning​ ​er

  • Når du eller din kammerat gentagne gange, og over en vis tid, bliver udsat for ondskabsfuldheder fra en eller flere kammerater.
  • Det​ ​kan​ ​være​, at du bliver kaldt øgenavne, får ødelagt dine ting.
  • Bliver drillet med dit udseende, bliver holdt udenfor.

 

Hvad​ ​sker​ ​der​ ​med​ ​dig,​ ​når​ ​du​ ​bliver​ ​mobbet?

 

  • Du kan få ondt i maven.
  • Du kan få problemer med dine klassekammerater.
  • Du kan få problemer med lærerne.
  • Du kan føle dig ensom og sur.
  • Du har måske ikke lyst til at komme i skole.

 

Hvis​ ​du​ ​bliver​ ​mobbet​ ​er​ ​der​ ​altid​ ​nogen​ ​der​ ​kan, hjælpe​ ​dig

  •  Din mor og far.
  • Dine lærere og pædagoger.

 

Hvad​ ​gør​ ​du​ ​hvis​ ​din​ ​kammerat​ ​bliver​ ​mobbet?

  • Lukker du øjnene for det?
  • Lægger du slet ikke mærke til det?
  • Prøver du at hjælpe den, der bliver mobbet?
  • Fortæller du det til en voksen?
  • Måske​ ​er​ ​du​ ​faktisk​ ​med​ ​til​ ​at​ ​mobbe​ ​når​ ​du
  • Vil afreagere, vil vise dig eller være sej.

Til​ ​forældre

1. Tal​ ​ikke​ ​dårligt​ ​om​ ​dine​ ​børns​ ​klassekammerater​ ​-​ ​eller​ ​deres
forældre.​ ​Det “forstyrrer” barnets opbygning af
kammeratskabsnetværk. Forældreattituder påvirker også hele
klassens toleranekultur.

2. Støt​ ​dit​ ​barn​ ​i​ ​at​ ​dyrke​ ​mange​ ​forskellige​ ​bekendtskaber​ ​i
klassen.​ ​Det er en styrke for barnet at have flere bekendtskaber at
bygge på. Samtidig mindsker det muligheden for at nogle
klassekammerater er meget isolerede.

3. Sæt​ ​spot​ ​på​ ​“usynlige”​ ​kammerater​ ​i​ ​dit​ ​barns​ ​klasse.​ B​ ørn
der ikke nævnes, aldrig er med hjemme osv. “Usynlige”
klassekammerater kan være isolerede mobbede børn, der trænger
til at blive trukket med ind i lege og aftaler.

4. Opmuntre​ ​dit​ ​barn​ ​til​ ​at​ ​forsvare​ ​en​ ​klassekammerat,​ ​som​ ​ikke
kan​ ​forsvare​ ​sig​ ​selv.​ ​Det er især håndsrækningen fra en
klassekammerat, der bryder isolationen omkring barnet der
mobbes.

5. Giv​ ​invitationer​ ​til​ ​børnefødselsdage​ ​høj​ ​prioritet.​ ​Bestræb jer
på at dit barn så vidt muligt deltager i fødselsdage.

6. Fortæl​ ​dit​ ​barn,​ ​at​ ​fødselsdagsfester​ ​er​ ​forskellige​ ​og​ ​at​ ​det​ ​er
en​ ​del​ ​af​ ​spændingen.

7. Når​ ​du​ ​selv​ ​holder​ ​fødselsdag​ ​for​ ​dit​ ​barn,​ ​så​ ​husk​ ​den
sociale​ ​fødselsdagspolitik:​ ​alle, ingen eller alle piger eller alle
drenge. Denne ordning opfattes som retfærdig af de fleste børn.
Selektiv fødselsdagsinvitationer markerer manglede respekt for
klassen som et fællesskab.

8. Prioriter​ ​samvær​ ​med​ ​de​ ​andre​ ​forældre​ ​i​ ​klassen.​ ​Socialt
samvær i forældregruppen smitter af på det sociale samvær
eleverne imellem.

9. Støt​ ​læreren​ ​der​ ​prioriterer​ ​det​ ​sociale​ ​liv​ ​i​ ​klassen.​ L​ ærere der
sætter konkrete initiativer i gang for at forbedre det sociale liv i
klassen har brug for forældreopbakning, så projektet lykkedes.

10. Brug​ ​forældrerepræsentanter​ ​og​ ​skolebestyrelse​ ​i
anti-mobbearbejdet.

Kilde:​ ​AMOK​ ​(Antimobbekonsulenter​ ​-​ ​www.amoktrix.dk​)
Handlinger​ ​ved​ ​oplevelse​ ​af​ ​mobning

Skolens​ ​kontakter
SSP: Thomas​ ​Froulund  Mail: thom878g@sulsk.dk

Elevråd: Birgitte​ ​Kjær Mail: birgittekjaer5@hotmail.com

Skolens​ ​kontor: mail: sulsted-skole@aalborg.dk