Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for evaluering på Sulsted Skole

Formål

Når skole, elever og forældre samarbejder om evaluering, skaber vi et fælles fundament for læring og trivsel. Et godt evalueringssamarbejde styrker elevernes motivation, selvtillid og evne til at tage ansvar for egen læring – og det er nøglen til, at alle elever får mulighed for at blomstre.

Mål

  1. At sikre en løbende og systematisk evaluering af undervisningen og elevernes udbytte.

  2. At fremme elevernes aktive deltagelse i egen læring gennem refleksion og målsætning.

  3. At styrke samarbejdet mellem skole og hjem om elevens faglige og sociale udvikling.

 

Skolens opgave

  • At tilrettelægge og gennemføre evalueringer, der er relevante, forståelige og udviklende for eleverne

  • At evaluere både mundtligt og skriftligt

  • At evalueringen sker i et trygt og anerkendende miljø, og at den inddrager elevernes perspektiver

Elevernes opgave

  • At deltage aktivt i evalueringen af deres egen læring.

  • At sætte mål  for deres videre udvikling sammen med læreren

Forældrenes opgave

  • At støtte deres barn i at forstå og bruge evalueringen

  • At deltage i skole-hjem-samtaler

  • At samarbejde med skolen om barnets trivsel og udvikling.

 
På Sulsted Skole evaluerer vi for

  • At følge op på, om vi når de mål, vi sætter os

  • At kunne glædes over resultatet

  • At identificere forbedringsmuligheder

Principper for evaluering

  • Evalueringen vedrører såvel faglige som sociale og personlige mål

  • Evaluering er baseret på en anerkendende tilgang og dialog mellem:

    • Skole og hjem (skolehjemsamtaler)

    • Lærer og elev

    • Elev og forældre

    • Leder og medarbejder

    • Medarbejder og medarbejder (feedback)

  • Evaluering foregår, under hensyntagen til overordnede vedtagelser om test, prøver og udarbejdelse af elevplaner.

  • Evalueringen foregår som en naturlig del af undervisningen i henhold til de opstillede mål.

  • Evalueringen tjener først og fremmest et internt formål. Hensigten er at sætte fokus på og optimere

    • Elevernes udbytte af undervisningen 

    • Lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen.

 

Skolens læringssyn tager afsæt i livsglæde, engagement og tillid