Kost og måltidsprincip på Sulsted skole
Hvorfor en kostpolitik?:
Mad er i alle munde, og alle har en mening om mad. Aalborg kommune har sat fokus på skolernes kost og madtilbuddet på skoler.
Sulsted Skole vil gerne være med til at opfylde anbefalingen ved at lave et princip.
Madpakker er stadig vores eneste udbud, så stor respekt for hjemmenes indsats.
Vi har her på skolen udarbejdet følgende kostprincip, dels så vi kan få skabt en fælles holdning til maden og arbejde mod samme mål, og dels så forældre kan få kendskab til grundprincipperne.
Overordnet mål:
- At skabe sunde kostvaner hos børn og unge i skolen med henblik på fremme af sundhed og velvære
- At fremme elevernes koncentration og energi med henblik på øget udbytte af undervisningen
- At forebygge kostrelaterede sygdomme på længere sigt.
Forventninger
- At eleverne har spist morgenmad inden de møder i skolen, at der medbringes frugt/brød til frugtpausen og der medbringes madpakke til spisepausen.
Delmål:
- At skolen arbejder bevidst på en fælles forståelse af sund/usund mad blandt elever, lærere, forældre og samarbejdspartnere.
- At skolens kostpolitik og princip er levende, i fortsat udvikling.
- At eleverne sikres tid og ro til spisning i hyggelige og trygge rammer. Ved blandt andet at personalet nogle gange spiser og afslutter timerne ved at spise madpakkerne sammen.
- At børnene har adgang til koldt, rent drikkevand.
- Opprioritering af undervisningen af eleverne i emner, der omhandler mad og ernæring.
- Fokus på "maddannelse" dvs. at børn og forældre begrunder deres madvalg, er bevidste om, hvad der spises, og er i stand til at vælge.
Det er målet, at kosten følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning af kost til børn i alderen 6-16 år udarbejdet af Forbrugerstyrelsen og Nordiske Næringsstofanbefalinger
Vi er i et tæt samarbejde med vores sundhedsplejerske på Sulsted skole omkring de enkelte klasser og enkelte elever.
Skolebestyrelsen på Sulsted skole 2021