Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen i 0. klasse

Velkommen til Sulsted Skole

Kære forældre

Vi vil gerne byde jer og jeres barn hjertelig velkommen til Sulsted Skole, og vi håber, at jeres barn vil få et godt, trygt og udbytterigt skoleliv.

Når vi nævner skolen er det både fritidsdelen (dussen) og skoledelen.

 

Skolens værdigrundlag

På Sulsted Skole arbejder vi ud fra et fælles værdigrundlag. Dette værdigrundlag er afgørende for en fælles faglighed i samarbejdet omkring børnene.

Sulsted Skoles værdigrundlag er følgende:

  • Tillid
  • Omsorg
  • Medbestemmelse
  • Ansvar
  • Tolerance
  • Respekt
  • Ligeværd

Vi ved, at børnene kan og skal kunne mange ting, når de starter i skolen, derfor samarbejder skolen og børnehaverne om at lette overgangen fra børnehave til skole.

 

Før skolestart

I skal være opmærksomme på følgende inden jeres barn begynder i skolen

Jeres barn skal:

  • tro på sig selv
  • være klar til forandringer
  • kunne modtage en kollektiv besked og udføre den
  • tage hensyn til andre børn
  • kunne sætte sig i andres sted
  • kunne samarbejde med andre
  • have lyst til at skrive og male
  • have et stort varieret ordforråd
  • være på vej til at kunne løse konflikter eller søge hjælp
  • kunne indgå i et fællesskab

 

  • Jeres barn skal være selvhjulpen og skal derfor:
  • kunne tage overtøj af og på
  • klare toiletbesøg
  • være i gang med at lære at snøre snørebånd, lyne lynlås og knappe knapper
  • udtrykke egne behov og følelser

I tilfælde af tvivl og spørgsmål angående skoleparathed, er der mulighed for at blive mere afklaret ved at tale med pædagogerne i børnehaven eller ved at besøge skolen (0. klasse og Dussen).

 

Vi mener, at en god skolestart er grundlaget for barnets trivsel og succes i hele skoleforløbet. 

 

Forældresamarbejde

Vi ligger stor vægt på et godt forældresamarbejde på Sulsted Skole.

Derfor er det vigtigt:

  • at samarbejde omkring barnets trivsel
  • at respektere vores værdier og regler
  • at tale med barnet om at indgå i skolens faglige og sociale fællesskaber
  • at kontakte os, hvis der er noget, vi skal vide
  • at kontakte os uden at involvere barnet, hvis I er utilfredse, eller hvis, der er ting, I ikke  forstår
  • at vise interesse for barnets skole og skolens liv

 

I kan på Aalborg Kommunes hjemmeside læse mere om at starte i skole

 

I er altid meget velkomne til at kontakte skolen og få en aftale med DUS- og indskolingsleder Jette Borup Sørensen