Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nyhedsbrev februar 2023

Nyt fra skolebestyrelsen - nyhedsbrev februar 2023

Skolefesten

Skolefesten er for både børn og voksne et af højdepunkterne på et skoleår. I år var festen noget ekstra særligt for mange efter et par år med corona-aflysninger Vi håber derfor, at alle havde en fantastisk aften i går.

Tak til både elever og personale på skolen, som havde forberedt en hel masse sjove og gennemførte aktiviteter, stillet op og gjort klar.

Tak til forældre, som havde leveret kage til skolefesten, arrangeret fællesspisning i klasserne og for generel opbakning.

 

Bestyrelsens fokus

For at invitere jer lidt ind i maskinrummet på skolebestyrelsesmøderne kan vi fortælle, at vi på de seneste møder også har drøftet pædagogiske tilgange og metoder, og fremover kommer vi til at arbejde med at synliggøre, hvordan Sulsted Skole arbejder med trivsel og trivselsproblematikker i hverdagen – hvordan foregår håndteringen af det? Hvem involveres? Hvem har ansvar for hvad? osv.

I den kommende tid vil vi derudover have ekstra fokus på og drøftelser af Sulsted Skoles værdier. Hvis I er mere nysgerrige på vores møders indhold, så besøg Sulsted Skoles hjemmeside under fanen ’skolebestyrelsen’. Her ligger referater fra møder i 2022.

 

Skolens hjemmeside

Skolens hjemmeside vil blive opdateret løbende, og inden længe vil I også kunne finde billeder af skolebestyrelsens medlemmer på Sulsted skoles hjemmeside. Det gør det nemmere for jer at kende til os, så I ved hvem, I kan tale med, hvis I har et behov for, at vi tager en problematik eller andet med i skolebestyrelsesregi.

 

Skolebestyrelsen ønsker

al personale, børn og familier en skøn vinterferi