MENU
Aula_close Layer 1

Info vedr. nedlukning af skole og fritidsordning

Denne side vil jævnligt blive opdateret.

 

Statsminister Mette Frederiksen har her til eftermiddag forlænget den delvise nedlukning af Danmark til efter påske. Det betyder dermed, at nedlukningen af Aalborg Kommunes skoler, landsbyordninger, DUS-ordninger samt klub- og fritidstilbud, fortsætter til og med 13. april.

Det betyder også, at vi alle endnu engang må væbne os med tålmodighed og indstille os på, at den hverdag vi har oplevet den seneste uge, fortsætter et stykke tid endnu. Der vil derfor fortsat være mange spørgsmål, og ting som skal falde på plads.

Det er en svær tid for mange, og ikke mindst for de familier, hvor én eller begge forældre knokler i kritiske funktioner, og som fortsat vil have behov for at gøre brug af nødpasning. Der vil også den kommende tid være familier, som bliver ekstra udfordret, og som af forskellige årsager ligeledes vil få behov for at gøre brug af skolens nødpasning. Til det er vigtigt at sige, at der naturligvis vil være nødpasning til de familier, som har brug for det. Så står I som familie i en svær situation, så tøv ikke med at tage kontakt til jeres barns skole, så I sammen kan finde den bedste løsning.

Vi følger fortsat situationen nøje og arbejder på højtryk for at skabe de bedst mulige rammer for både børn, unge og voksne, som alle gør det bedste, de kan under de noget anderledes omstændigheder.

Endnu engang tak til jer alle fordi I har tålmodighed, fordi i hjælper hinanden og fordi I er der for vores børn og unge.

På Aalborg Kommunes hjemmeside, kan I løbende holde jer opdateret om skolernes situation: 
https://www.aalborg.dk/…/corona-dit-overblik-i-aalborg-komm…

AALBORG.DK

Corona: Dit overblik i Aalborg Kommune

Her kan du løbende følge med i de forhold, der gælder for dig som…

 

Video fra skolechefen

https://www.facebook.com/aalborgkommunesskoler/videos/528770588069883/U…